Gå til indhold

Vådområde- og lavbundsprojekter

Vådområder er naturtyper, som i kortere eller længere tid er fugtige, våde eller helt står under vand. Med andre ord ligger vandspejlet ved jordoverfladen, nær jordoverfladen, svinger omkring jordoverfladen eller ligger lige over jordoverfladen. Hertil hører også lavvandede søer. Vådområder kan bruges til at fjerne kvælstof (N), fosfor (P) eller CO2 (Lavbund). 

 

Se alle vådområder i oplandet til Limfjorden på kortet

 

Kvælstof (N)

Kvælstof er et problem langs kysterne, hvor det skaber iltsvind, der dræber dyr og planter. Derfor placerer man vådområder tæt på kyster, hvor åer leder store mængder vand og dermed kvælstof ud i havet. Vådområder fjerner kvælstof fra det vand, der løber ud i åer, søer og fjorde. I den våde jord findes bakterier, der frigør luftformigt kvælstof (N2) ved at nedbryde organisk materiale. En våd eng på 100 gange 100 meter (1 hektar) kan fjerne mere end 100 kg kvælstof om året.

 

Fosfor (P)

Fosfor er særligt et problem i søer. Ligesom kvælstof kan fosfor resultere i iltsvind. Det indvirker negativt på mange af søens organismer, så artsrigsdommen falder. Fosforvådområder skal placeres ovenfor søerne for at få en effekt, og etableres ved at ændre vandløbet, så der kommer midlertidige oversvømmelser af vandløbsnære arealer, når der er store vandføringer.

 

CO2 (Lavbund)

Formålet med lavbundsprojekter er at nedbringe udledningen af CO2 og kvælstof fra landbruget til henholdsvis atmosfære og vandmiljøet ved ekstensivering af drift af landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsjorder. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt ved, at vandstanden hæves og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.

 

Her ses eksempler på de forskellige projekter

    I oplandet til Lovns Bredning på grænsen mellem Viborg og Vesthimmerlands kommune, blev der i sommeren 2021 etableret et vådområdeprojekt. Et projekt, hvor de gamle vandløbssystemer er blevet genetableret i terrænnært forløb.

    Gørup Enge projektet er samlet på 110 hektar og er vurderet til at reducere udledningen af kvælstof til Limfjorden med knap 9 ton N/år.

    Projektet etableres, ligesom mange andre kvælstofprojekter, på tørveholdige jorde, hvorfor projekterne også bidrager til en væsentlig CO2-tilbageholdelse. Projektet bidrager til, at store arealer, der før var drænede tørvearealer, nu er næsten vandmættede.

    Gørup Enge

    Gørup Enge efter genslyngningen

     

    Vesthimmerlands Kommune og Limfjordsrådet samarbejder om et helhedsprojekt for Halkær Ådal til gavn for borgerne, klimaet, naturen, miljøet og landbruget. Projektet er udarbejdet under LIFE IP Natureman.

    Det store naturprojekt skal bl.a. bidrage til Danmarks klimamål om en 70 % reduktion af klimagas, ved at reducere CO2-udledningen med 3.850 ton pr. år i lavbundsprojekter. Samtidig afhjælper projektet de oversvømmelsesproblemer, som opleves fra tid til anden i Halkær ådal. Der etableres også et vådområdeprojekt, der reducerer kvælstofudledningen til Limfjorden med ca. 30 ton pr. år.

    Vesthimmerlands Kommune ønsker, at borgerne får mulighed for at være aktive i fritiden og mulighed for naturoplevelser. Derfor opfordres alle borgere til at komme med forslag til f.eks. nye stiforløb, udsigtstårne, svævebane, trænings- og legefaciliteter.

    Limfjordsrådet og Vesthimmerlands Kommune har lavet forundersøgelser på hele strækningen fra Gislumvej ved Aars by og til kommunegrænsen lidt nord for Vegger. Det er endnu uvist om, og i hvilken form, projektet kan gennemføres. Der arbejdes videre med projektet og lodsejere og andre aktører vil løbende blive orienteret om resultaterne og inddraget i den videre proces.

    Halkær Ådal

    Kort, der viser placeringen af de forskellige projekter der indgår i helhedsprojektet

    Mange søer i Danmark er fosforpåvirkede. Lund Fjord i Jammerbugt Kommune er en del af de østlige Vejler og en af Nordjyllands største søer. Tilstanden i søen er dårlig og særligt fosfortilførslerne skal reduceres, hvis søen skal få det bedre. Limfjordsrådet har derfor sammen med Jammerbugt og Thisted Kommune lavet undersøgelser i Lund Fjord og af vand- og stofbalancen i Lund Fjord og i Vejlerne for at finde ud af, hvordan næringsstoftilførslerne  kan nedbringes og søens gode miljøtilstand genoprettes.


    Det naturlige opland til Lund Fjord er kun ca. 40 ha og der tilføres kun relativt små mængder vand og stof herfra. Når vandstanden i Limfjorden er høj, løber der imidlertid også vand ind i søen fra afløbet, Østre Landkanal og det store landbrugsområde, som ligger øst for Vejlerne. Dette vand har høje fosforkoncentrationer og dermed er vandkvaliteten fra kanalens opland afgørende for Lund Fjords tilstand. Undersøgelsen har vist, at en bedre tilstand i søen kan opnås ved at kombinere fosforvådområder nord for Lund Fjord, kloakering af sommerhusområder i oplandet til Senå og ikke mindst at etablere modløbssluse i afløbet fra Lund Fjord kanal for at forhindre, at der løber næringsholdigt vand ind i søen fra afløbet. I forlængelse af undersøgelsen i og omkring Lund Fjord har Limfjordsrådet og Thisted Kommune lavet en tilsvarende undersøgelse af Selbjerg Vejle i 2020.

     

    Lund Fjord

    Billede af Lund Fjord

    Læs mere om projektet her

 

 

 

Afsluttede projekter