Limfjordsrådets mange projekter kaster mange kort og meget data af sig. Nedenunder ses en samling af de mest populære kort samt en genvej til at downloade data. Hvis der mangler netop den data eller det kort, som du leder efter, så kontakt Henrik Rosenskjold, Projektleder i Limfjordsrådets Sekretariat.
-
Center for Marin Naturgenopretning
Center for Marin Naturgenopretning formidler viden om marin naturgenopretning gennem opsamling, kortlægning og bearbejdning af eksisterende og ny viden for at understøtte gennemførelsen af naturgenopretningsprojekter relateret til det marine miljø.
Kortet viser marine naturgenopretningsprojekter i Danmark samt opfiskning af sten. Klik rundt på kortet og bliv inspireret!Du kan læse mere om centerets og marine naturgenopretning på centerets hjemmeside: Marin natur - Center for Marin Naturgenopretning.
-
Danmark Planter Ålegræs
Tænketanke Hav har med støtte fra Nordea-foden iværksat Det Store Ålegræsinitiativ i samarbejde med Syddansk Universitet. Som en del af projektet udplantes ålegræs af frivillige på udvalgte lokaliteter på tværs af landet hvert år i juni i 2024, 2025 og 2026. Læs mere her: Det Store Ålegræsinitiativ
Kortet viser udviklingen i ålegræs på udplantningslokaliteterne på det ene kort og er du en del af moniteringsgruppen, kan du indberette data via det andet kort.
-
Drænkort - oversigt
Kortet viser oversigtkort fra Hedeselskabets drænarkiv samt kortlagte dræn og brønde for en række kommuner.
OBS. kortet er ved at blive flyttet. Kontakt Limfjordsrådets Sekretariat for yderligere information.
-
Havørred Limfjorden
Havørred Limfjorden er et fælles projekt mellem de 10 kystkommuner omkring Limfjorden, som har til formål at skabe synergi mellem miljø og turisme. Igennem projektet skabes øget samarbede mellem kommunerne i Limfjordsoplandet, lokale lyst- og fritidsfiskerforeninger og andre interessenter men henblik på at gennemføre restaureringsprojekter i og omkring fjorden på frivillig basis. Du kan læse mere om projektet her: Havørred Limfjorden
Kortet viser oplysninger om fiskepladser i og omkring Limfjorden, videoer om fiskeri i Limfjorden, fiskegrejsbutikker, overnatningsmuligheder mm.
-
Liv i Limfjorden - Fri for Spøgelsesnet
Limfjordsrådet stiller dette digitale værktøj til rådighed til for indrapportering af fundne, mistede eller efterladte fiskeredskaber. Værktøjet er udviklet i samarbejde med North Nature.
Værktøjet kan benyttes af alle, der har lyst til at bidrage til overblikket over, hvor der findes forekomsten af spøgelsesnet. Målet er først og fremmest at skabe et bedre overblik over problemets omfang og dernæst at arbejde for, at de registrerede spøgelsesnet bjærges og fjernes fra fjorden, så de ikke længere fisker til ingen verdens nytte og ikke længere bidrager til forureningen med bl.a. plast i fjorden. I værktøjet skal der dels indtastes oplysninger om redskabet og angives en position på kort. Det er vigtigt, at oplysningerne er så præcise som mulige, da det forbedrer mulighederne for at genfinde og bjærge redskabet.
-
Kysthjælper
Limfjordsrådet hjælper Aalborg Kommune med at etablere mindre stenrev i Limfjorden omkring Aalborg for at forbedre tilstanden i fjorden. Indsatsen i Aalborg Aalborg Kommune udgør ét af 4 pilotprojekter i projekt ”Kysthjælper – Vi giver havet en hånd”, som styres af Danmarks sportsfiskerforbund med midler fra VELUX-fonden. Læs mere om projektet her: Kysthjælper – vi giver havet en hånd
Kortet viser genbrugspladser, der modtager natursten til udlægning i Limfjorden samt lokaliteterne, hvor stenene er udlagt.
-
Kystvandråd
Viborg Kommune og Limfjordsrådet har ansøgt Miljøstyrelsen om, at der nedsættes et lokalt kystvandråd for den centrale del af Limfjorden (Hjarbæk Fjord, Skive Fjord, Lovns Bredning, Risgaard Bredning og Bjørnsholm Bugt). Læs mere her: Kystvandråd - Limfjordsrådet
Kortet viser potentialet for vådområder i oplandet til disse dele af Limfjorden.
-
Marint affald - afsøgningsområder
Efterladte fiskeredskaber – også kendt som spøgelsesnet – er et stort problem i det marine miljø. Ud over den forurening, de i sig selv udgør, fisker de nemlig videre, efter de er forladt eller tabt.
Kortet viser status for eftersøgning og indsamling af spøgelsesnet i Limfjorden.
-
Opload og deling af projektgrænser
Limfjordsrådet har udviklet et værktøj, hvor det er let at dele projektgrænser men jordfordeler og andre interesserede.
OBS. kortet er ved at blive flyttet. Kontakt Limfjordsrådets Sekretariat for yderligere information.
-
Potentialekort 2025 version 1.1
Kortet viser beregning af potentielle vådområde- og lavbundsprojekter i medlemskommunerne til Limfjordsrådet.
Beregningerne er lavet på baggrund af data fra Danmarks Højdemodel (DTM), AIS og AU ådalskort.
OBS: Husk, at der i forbindelse med ansøgningen til projekter, hvor der er muligt, skal tilføjes randarealer på højere beliggende jorde.
27/5-2025: Der er tilføjet ID'er, så man nemmere kan se sammenhængen mellem randarealer og påvirkningsområder. Oplandet til Storåen er genberegnet
Disclaimer: områderne er kun til inspiration og projektleder skal selv undersøge forholdene inden der tegnes projekter ind i MARS. Data forbedres og opdateres løbende.
-
Potentiale og statuskort
Samlet overblik over vådområde- og lavbundsprojekter. Kortet anvendes til at undersøge, hvorvidt der tidligere har været projekttanker i et givent område.
-
Status på vandplanindsatsen
Limfjordsrådet samler årligt oplysninger om status på vandplanindsatsen, som består af både vandløbsindsatser og vådområdeindsatser.
-
Sælregistrering
Limfjordsrådet har lavet en indberetningsportal til sælobservationer i Limfjorden og vandløb, der løbet til Limfjorden.
-
Tørv i kommunerne - 2024
Kortet er baseret på kulstof2022-kortet, som viser kulstofrige lavbundsjorde baseret på kulstofindholdet i dybden 0-30 cm og viser indholdet i oplandskommunerne til Limfjorden. Desuden viser kortet en summeret opgørelse over den samlede mængde og anvendelse af de kulstofrige lavbundsjorde på kommuneniveau.