Limfjordsrådets temadag 25.10.2018 – Tak for sidst

Tilbage til nyheder

09.11.2018

Det blev en spændende dag, hvor vi efterfølgende kunne konkludere, at en fjord i balance er et aktiv, hvor beskyttelse og benyttelse skal gå hånd i hånd. Læs mere om konklusionerne fra dagen og se/gense slide fra oplægsholderne.

LIMFJORDEN I BALANCE

Slides fra oplægsholderne:

Formandsskabet resume fra dagen:
Danmarks største fjord - Limfjorden - var tidligere klarvandet og med udstrakte enge af ålegræs, som gav basis for et godt fiskeri og en erhvervsudvikling baseret på netop de store naturrigdomme. Tilstanden i Limfjorden er dog i dag ikke gunstig.

Fokus fremadrettet skal forsat være på, at beskyttelse og benyttelse skal gå hånd i hånd. De store naturværdier er et aktiv, som bl.a. kan tiltrække unge tilflyttere og som kan være et udgangspunkt for en bæredygtig erhvervsudvikling. Dette er også erfaret i andre dele af Danmark som eksempelvis i Nationalpark Thy området med naturturisme, Cold Hawai etc. som omdrejningspunkter.

Bæredygtig Erhvervsudvikling
Potentialer for bæredygtig erhvervsudvikling i Limfjorden omfatter eksempelvis produktion af muslinger, søstjernefiskeri m.m., hvilket der allerede er bygget en erhvervsstruktur op om. Blandt de nye muligheder er bl.a. mere naturturisme (eks. Østersturisme) og østersopdræt samt tangdyrkning m.v. En fjord i balance er et aktiv og forbedringer er undervejs, men det erkendes, at der er et stykke vej, før vi når i mål med næringsstoftilførslen. Specielt de indre dele af fjorden bør have øget opmærksomhed, idet indsatser her vil have effekt i de ydre dele af fjorden også. Der er også nye potentielle løsningsmuligheder undervejs i forbindelse med eksempelvis ændret afgrødevalg, hvor et skift fra majs til græs har et godt potentiale.

Vi konkluderede, at de bundnære og stationære fisk er forsvundet gennem de sidste mere end 100 år, mens de vandrende fisk (sild, hornfisk, ørred) klarer sig rimeligt. En fjord i balance tager tid og forvaltning af arter kan være nødvendig. Der er eksempelvis mange søpindsvin i fjorden, der skader fjorden, men som spises af hummere, der heldigvis også er begyndt at indfinde sig i større tal i fjorden igen. Det er vigtigt, at hummere ikke bare bortfiskes, hvilket i givet fald kunne betyde, at søstjernerne ikke holdes nede. Tilsvarende påvirker skarv og sæler fiskebestande, hvorfor en forvaltning af disse arter kan være relevant.

Klimaforandringer
Klimaforandringerne har stor indflydelse omkring Limfjorden. Fjordens Holme og naturtypen strandenge forsvinder på grund af øget erosion og vandstandsstigninger. Med klimaforandringerne forandres også biologien, hvilket bl.a. betyder, at nye mere varmekrævende arter som sølvhejre og skestorke begynder at indfinde sig som eksempler fra fugleverdenen.

Ca. 30 % af Danmarks strandenge ligger ved Limfjorden. På EU-niveau er det henholdsvis 14,6 % af strandengene i den atlantiske biogeografiske region og 91,6 % af strandengene i den kontinentale biogeografiske region, der er beliggende i Danmark. Dette giver et særligt ansvar. Ikke kun havvand men også det terrænnære grundvand forventes at stige og dermed udfordre naturen langs Limfjorden.

Fælles indsats
For at opnå de største resultater er det nødvendigt at udvikle og koordinere den store indsats som allerede er påbegyndt. Det kan gøres gennem en masterplan for udviklingen i fjord og opland. En plan kan strukturere indsatsen i og omkring Limfjorden og på samme tid fokuserer på udvikling i regionen. Griber vi det rigtigt an kan vi fremme en lokal bæredygtig erhvervsudvikling i takt med, at vi forbedrer miljø - og naturtilstanden i fjorden.

Der er nok at tage fat på og vi glæder os til at forsætte samarbejdet om ovenstående udfordringer og muligheder. Vi tager de mange gode input fra dagen med tilbage til Limfjordsrådet og begynder drøftelserne om det videre arbejde omkring en masterplan på næste rådsmøde den 7. december – Endnu en gang tak for en god og inspirerende dag om Limfjorden.

Med venlig hilsen
Jens Lauritzen & Jens Chr. Golding

Tilbage til nyheder

 
 OP