Limfjordsrådets vision

Med henblik på at styrke det strategiske samarbejde og målrette indsatsen i fællesskabet blev det på Limfjordsrådets møde 17. december 2010 besluttet at igangsætte et arbejde med Rådets vision herunder udarbejdelse af et strategipapir, der præciserede rammerne for Rådets arbejde. Strategipapiret skulle fungere som retningsviser / bindeled mellem Limfjordsrådets vision og Rådets årlige handlingsplansarbejde.

Strategipapiret blev efterfølgende udarbejdet på baggrund af Limfjordsrådets ”Visionsworkshop” den 27. maj 2011. Rammerne for arbejdet var sat ud fra Limfjordsrådets vedtægter.

I 2014 besluttede Limfjordsrådet, at det var tid til at revidere dette strategipapir og en ny ”Visionsworkshop” blev afholdt 23. januar 2015. Indeværende notat summerer Limfjordsrådets strategi frem mod 2020.

"En ren og bæredygtig Limfjord"

Ud fra en række antagelser om opgaveløsningen og samarbejdet i rådet blev der diskuteret frem og tilbage. Ved afslutningen af dagen kunne resultatet præsenteres. Et strategipapir der opstiller rammer for arbejdet i rådet og i embedsmandsværket.

Fremadrettet skal der arbejdes på at få visionen omsat til handling. 

VIL DU VIDE MERE?

Læs strategipapiret der præciserer Rådets arbejde

 
 OP