Limfjordsrådet inviterer til debat!

Tilbage til nyheder

11.05.2017

Mød Limfjordsrådets formandskab fredag d. 19 maj på Naturmøde 2017 og få en debat om fremtidens Limfjord!

I Limfjordsrådet samarbejder 18 kommuner om en fælles vision med en renere og bæredygtig Limfjord. Limfjordsrådet er et kompetent råd, der vil være dagsordenssættende – Men hvor ren skal Limfjorden egentlig være, og hvordan opnår vi fællesskab om fakta og forståelse af Limfjordens tilstand?

Limfjordsrådet mener, at beskyttelse og benyttelse skal følges ad, når vi taler Limfjorden og dens opland: 

  • Men hvordan kan miljøtiltag i relation til Limfjorden bidrage til værdiskabelse i regionen?  
  • Skal Limfjordsområdet være Nationalpark og lanceres som turistparadis?
  • Hvordan sikre man at tiltag er bæredygtige for både Natur og Erhverv samt fremtidssikret i forhold til klimaforandringer?

Spørgsmålene kan være mange og vi når måske ikke til bunds i alle. Chancen er der dog nu – Så mød Limfjordsrådets formandskab Jens Lauritzen og Jens Chr. Golding fredag d.19 maj kl. 12 og få en debat om Limfjorden og hvad Limfjordsrådet skal arbejde med i fremtiden. Carl Chr. Pedersen formand for Agri Nord og DN’s Samrådsformand for Nordjylland Thorkild Kjeldsen udfordrer og stiller de første spørgsmål!


Praktisk information

Limfjordsrådets stand er placeret på kajen og har nummer 58. Vi deler standen med KTC, som har temaet Natur på tværs af Nordjylland. Du kan på nedenstående kort se hvor vi holder til. Debatten starter kl. 12 fredag d. 19. maj.

Du kan læse mere om Naturmødet 2017 på www.naturmoedet.dk


Tilbage til nyheder

 
 OP